Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/b/b/0/trusthansen.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/b/b/0/trusthansen.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2762 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/b/b/0/trusthansen.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3689 Tjenestemandspension - Alt om Pension - Trust Hansen skip to Main Content

Tjenestemandspension

Aktive tjenestemænd

  • Tjenestemænd M/K

Hvad er Tjenestemandspension?

Tjenestemandspension er en ret man kan få, i forbindelse med sit arbejde. Ordningen har været meget anvendt indenfor staten, regionerne og kommunerne, og den finansieres enten på finansloven eller på arbejdsgiverens (f.eks., regionernes/kommunernes) budgetter.
Ægtefæller, registrerede partnere og børn kan have ret til henholdsvis ægtefællepension og børnepension.

Denne artikel giver et overblik over tjenestemandspensioner. Bemærk dog, at der er mange særregler på området, så for at beregne konkrete situationer, henvises til lovgivning og overenskomster på området. Links til disse findes i under afsnittet “Kilder”. Reglerne omkring tjenestemandspension følger tjenestemandspensionsloven (TPL) og/eller en af de kommunale pensionsregulativer.

Artiklen er udarbejdet med afsæt i TPL og Kommunernes Landsforenings (KL) overenskomst. Bemærk, at ikke alle tjenestemænd er dækket under TPL og KL, og der kan således være andre forhold der gælder netop dig. Bemærk ligeledes, at alle beløb i denne artikel er vejledende, og der tages forbehold for ændringer og ansvar.

Pensionerede tjenestemænd

  • Tjenestemænd M/K

Statistik

Ved Danmarks Statistik benyttes variablen “QTJPENS“, kode 2 om Tjenestemandspension.

I 2015 udbetaltes der iflg. Danmarks Statistik Tjenestemandspension til 245.738 danskere. Samtidig har 63.703 optjent retten til Tjenestemandspensionen.

Ovenstående statistik kan findes ved Danmarks Statistik:

Jura

Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension.

Se lovbekendtgørelse ”Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Hvordan udregnes tjenestemandspension?

Pensionsydelserne for tjenestemænd udgøres af:

  • Egenpension
  • Ægtefællepension til den efterladte ved tjenestemandens død
  • Børnepensionstillæg til tjenestemandens børn og børnepension til efterladte ved tjenestemandens død
  • Efterindtægt

En tjenestemands ret til pension er efter tjenestemandspensionsloven (TPL) bestemt af afskedsårsag, tjenestemandspensionsgivende løn og pensionsalder (anciennitet) på pensioneringstidspunktet. Der er forskellige satser for tjenestemandspension, alt afhængigt, om man er ansat i staten eller ved regionerne/kommunerne.

Egenpension

Man er berettiget til alderspension, hvis man

  • Er fyldt 60 år, hvis man er født før 30. juni 1939
  • Er fyldt 65 år, hvis man er født efter 30. juni 1939

Den maksimale egenpension man kan optjene er 57% af den løn man tjente, før man gik på pension. Fratræder man inden den ordinære pensioneringsalder bliver pensionen nedsat med et livsvarigt førtidsnedslag, se førtidspension. Den grundlæggende tjenestemandspension (egenpension) udregnes af:

  1. En årlig regulering fra fx Finansmisteriet eller Kommunernes Landsforening
  2. En pensionsalder, dvs. en procentsats af den pensionsgivende løn, rundet op/ned til nærmeste skalatrin
  3. Et Skalatrin som beregningen af tjenestemandspensionen tager udgangspunkt i
  4. Et evt. UFP-tillæg, der ydes til alle tjenestemandspensionister, der ikke har nået folkepensionsalderen
  5. Årsagen til afskedigelse
  6. Om ansættelsen har været fuld tid eller deltid
  7. Om personen har tilkøbt pensionsalder
  8. Andre forhold

Statslige tjenestemænd, der har optjent 37 års pensionsalder den 1. januar 2019 eller senere, har ret til et engangsbeløb ved pensionering. Engangsbeløbet udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemandens pension bliver beregnet af, og med de satser, der gælder på pensioneringstidspunktet. Der vil blive udsendt cirkulære herom. Til statspensioner opstartet forud for 2002, kan der være givet yderligere personlige tillæg.

Ad 1, Den årlige regulering

Der foretages en årlig regulering til grundbeløbet af tjenestemandspensioner af fx Finansminsteriet for statslige pensioner eller KL for kommunale. Se evt. historik nedenfor.

Finansministeriets bekendtgørelse om regulering af tjenestemandspensioner mv. fastlagde procentreguleringen af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2017 til 37,9206. Statstjenestemandspension beregnes med satser fra oktober 1997, reguleret med +37,9206 %. KL og Forhandlingsfællesskabet aftaler justeringer for kommunale tjenestemænd en gang årlig. Per 1. Januar 2017 beregnes Kommunaltjenestemandspension med satser fra marts 2000, reguleret med +35,7411%.

Ikke alle tjenestemænd er dækket af ovenstående aftaler. For nærmere informationer herom, kontaktes disses egne personale organisationer.

Ad 2, Pensionsalder

En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket pågældende efter sit fyldte 25. år har været tjenestemand. Det er altså, i denne sammenhæng, ikke et udtryk for den alder man har, når man går på pension. Statslig pensionsalder registreres i Moderniseringsstyrelsens centrale pensionsalderregister (PENSAB). Alderspension og førtidspension beregnes ud fra den optjente pensionsalder på pensioneringstidspunktet. Man skal have været ansat i mindst 10 år for at være berettiget til alderspensionen. Alternativt, hvis man har en pensionsalder på mindst 3, kan man få opsat pension. Man kan ikke opnå mere end 37 års pensionsalder. På nedenstående tabel kan man se, at hvis man f.eks. (efter sit fyldte 25 år) har arbejdet som tjenestemand i 10 år, har man ret til en pensionsprocent af sin løn på 17,5%. Eller hvis man f.eks. (efter sit fyldte 25 år) har arbejdet som tjenestemand i 37 år, har man ret til en 57% (pensionsprocent) af sit løntrin. Procenterne, der afhænger af den optjente pensionsalder, er tabel 1, og skal rundes/beregnes nedad.

Tabel 1: Pensionsprocent
Alder Pensionsprocent Alder Pensionsprocent Alder Pensionsprocent
1 1,75 14 24,50 27 44,50
2 3,50 15 26,25 28 46,00
3 5,25 16 28,00 29 47,50
4 7,00 17 29,50 30 49,00
5 8,75 18 31,00 31 50,50
6 10,50 19 32,50 32 52,00
7 12,25 20 34,00 33 53,00
8 14,00 21 35,50 34 54,00
9 15,75 22 37,00 35 55,00
10 17,50 23 38,50 36 56,00
11 19,25 24 40,00 37(*) 57,00
12 21,00 25 41,50
13 22,75 26 43,00

Bemærk: Ikke alle tjenestemænd er dækket af ovenstående aftaler. For nærmere informationer herom, kontaktes disses egne personaleorganisationer. * Til statslige pensioner beregnet på skalatrin 1-27 ydes der fra 1. april 2017 ved 37 års pensionsalder et særligt tillæg på 800 kr. årligt.

Mønsteret i beregningen ovenfor er:

  • 1,75 procentpoint for hver af de første 16 pensionsalderår
  • 1,5 procentpoint for hver af de næste 16 pensionsalderår
  • 1,0 procentpoint for hver af de sidste 5 pensionsalderår

Ad 3, Skalatrin

Beregningen af tjenestemandspensionen tager udgangspunkt i beslutninger, enten fra Finansministeriet (for statslige tjenestemænd) eller fra overenskomster fra fx KL.
Har man optjent den maksimale pensionsalder på 37 år, beregnes tjenestemandspersonen ud fra 57 pct. af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som den pågældende var/er indplaceret på ved pensioneringen.

Har man f.eks. som statslig tjenestemand tjent kr. 350.000 årligt (TPL skalatrin 38), da man gik på pension, og har man været tjenestemand i 37 år (pensionsalder 37 medfører en pensionsprocent på 57) vil man således modtage 57% af skalatrin 38, dvs. (350.551,13 * 57%) = kr. 199.814,15 årligt, dvs. 16.651,18 om måneden.

Bemærk, at der er forskel på om man er tjenestemand fra det staten (& den lukkede gruppe) og således sorterer under TPL, eller man er tjenestemand i regioner/kommuner, hvor man sorterer under overenskomster, f.eks. KL.

Tabel 2: Pensionsgivende lønninger pr. år i kr.
Skalatrin TPL Grundbeløb 01-10-1997 (ekskl. procentregulering) TPL Grundbeløb 2017 Reg. pct.: 37,9206% KL Grundbeløb 31-03-2000 (ekskl. procentregulering) KL Grundbeløb 2017 35,7411%
1 131.168,56 180.908,46 150.135,00 203.795,00
2 133.198,04 183.707,54 152.468,00 206.962,00
3 135.282,59 186.582,56 154.863,00 210.213,00
4 137.424,97 189.537,34 157.325,00 213.555,00
5 139.625,18 192.571,89 159.854,00 216.988,00
6 141.887,34 195.691,87 162.455,00 220.518,00
7 144.210,09 198.895,42 165.123,00 224.140,00
8 146.597,55 202.188,22 167.967,00 228.000,00
9 149.051,10 205.572,17 173.228,00 235.142,00
10 151.572,11 209.049,16 174.515,00 236.889,00
11 154.161,97 212.621,11 176.824,00 240.023,00
12 156.823,42 216.291,80 179.883,00 244.175,00
13 159.557,85 220.063,14 183.030,00 248.447,00
14 162.368,00 223.938,92 186.262,00 252.834,00
15 165.253,88 227.919,14 189.458,00 257.172,00
16 168.220,99 232.011,40 192.730,00 261.614,00
17 171.267,96 236.213,80 195.489,00 265.359,00
18 174.400,30 240.533,94 199.109,00 270.273,00
19 177.618,00 244.971,81 201.851,00 273.995,00
20 180.923,82 249.531,22 204.695,00 277.855,00
21 184.321,88 254.217,84 208.133,00 282.522,00
22 187.717,13 258.900,59 211.209,00 286.697,00
23 191.104,14 263.571,98 214.367,00 290.984,00
24 194.587,44 268.376,16 217.630,00 295.413,00
25 198.161,00 273.304,84 220.953,00 299.924,00
26 201.828,54 278.363,13 224.348,00 304.532,00
27 205.591,00 283.552,34 227.811,00 309.233,00
28 209.453,43 288.879,43 231.344,00 314.029,00
29 213.415,37 294.343,76 234.949,00 318.922,00
30 217.481,83 299.952,24 238.624,00 323.911,00
31 221.653,70 305.706,11 242.375,00 329.002,00
32 225.935,95 311.612,22 246.199,00 334.193,00
33 230.328,08 317.669,87 250.098,00 339.486,00
34 234.836,36 323.887,72 254.079,00 344.890,00
35 239.462,99 330.268,79 258.134,00 350.394,00
36 244.208,78 336.814,21 262.271,00 356.010,00
37 249.078,59 343.530,69 266.488,00 361.734,00
38 254.168,80 350.551,13 270.995,00 367.852,00
39 259.403,21 357.770,46 275.468,00 373.923,00
40 264.773,06 365.176,59 280.030,00 380.116,00
41 270.283,09 372.776,06 284.680,00 386.428,00
42 275.936,70 380.573,55 289.418,00 392.859,00
43 282.062,88 389.022,82 295.850,00 401.590,00
44 288.356,48 397.702,99 302.460,00 410.563,00
45 294.824,20 406.623,31 309.251,00 419.781,00
46 301.470,05 415.789,30 316.229,00 429.253,00
47 315.313,56 434.882,35 321.858,00 436.894,00
48 336.491,35 464.090,89 336.653,00 456.976,00
49 359.956,74 496.454,50 359.246,00 487.644,00
50 397.581,73 548.347,11 384.324,00 521.686,00
51 452.376,63 623.920,56 424.514,00 576.240,00
52 496.691,37 685.039,72 483.044,00 655.689,00
53 555.757,70 766.504,35 530.364,00 719.922,00
54 626.695,95 864.342,81 593.449,00 805.554,00
55 706.248,96 974.062,80 669.278,00 908.485,00
55+ 752.810,00 1.038.280,07 754.309,00 1.023.907,00

Bemærk: 1) Den pensionsgivende grundsats for kommunale tjenestemandsstillinger, der pr. 31. marts 2005 aflønnes efter løntrin 55, forhøjes til kr. 754.309,00. Den pensionsgivende årsløn udgør herefter pr. 1. januar 2017 kr. 1.023.907,00. 2) Ovenstående KL satser er for kommunale tjenestemænd, der er pensioneret efter 1. april 2005 3) Til visse personer under løntrin 32, ydes et særligt tillæg, som siden 2002 har været under udfasning.

Ad 4, UFP Tillæg

Pensioneres man, inden sit fyldte 65. år, får man et UFP (U-65) tillæg, også kaldet et førtidstillæg. Udregning af denne tager udgangspunkt i den optjente pensionsalder. For kommunale UFP gælder det, at tillægget gives både til egen- og ægtefællepensionister og falder bort, når pensionisten når folkepensionsalderen. Tillægget, der kun afhænger af den optjente pensionsalder, er vist i tabel 3.

Tabel 3: UFP tillæg til pensionister under 65 år
Pensionsalder 1-19 TPL UFP Tillæg 01-04-2017 KL UFP Tillæg 01-01-2017 Pensionsalder 19-37 TPL UFP Tillæg 01-04-2017 KL UFP Tillæg 01-01-2017
1 1.173,26 1.225,07 20 23.464,91 24.501,45
2 2.346,50 2.450,14 21 24.638,16 25.726,52
3 3.519,75 3.675,22 22 25.811,40 26.951,59
4 4.692,98 4.900,29 23 26.984,66 28.176,67
5 5.866,23 6.125,36 24 28.157,90 29.401,74
6 7.039,48 7.350,43 25 29.193,23 30.626,81
7 8.212,72 8.575,51 26 30.504,38 31.851,88
8 9.385,97 9.800,58 27 31.677,64 33.076,95
9 10.559,21 11.025,65 28 32.850,88 34.302,03
10 11.732,46 12.250,72 29 34.024,14 35.527,10
11 12.905,71 13.475,80 30 35.197,36 36.752,17
12 14.078,95 14.700,87 31 36.370,63 37.977,24
13 15.252,20 15.925,94 32 37.543,86 39.202,32
14 16.425,45 17.151,01 33 38.717,13 40.427,39
15 17.598,70 18.376,09 34 39.890,35 41.652,46
16 18.771,92 19.601,16 35 41.063,60 42.877,53
17 19.945,18 20.826,23 36 42.236,85 44.102,61
18 21.118,42 22.051,30 37 43.410,10 45.327,68
19 22.291,68 23.276,38

Ad 5, Årsagen til afskedigelse

De fleste går på alderspension, men der kan være årsager til at man får afskediget sit tjenestemandsforhold i utide. Afskedsårsagen bestemmer pensionsretten. For TPL, er forholdene beskrevet vist nedenfor. For KL anbefales det at kigge i bilagene på KL’s hjemmeside om tjenestemænd.

Tabel 4: Årsagen til afskedigelse
Afskedsårsag Pensionstype Pensionsret
Alder Alderspension ved folkepensionsalderen Optjent procentpension
Førtidsalderpension Optjent pension, inkl. UFP-tillæg – reduceret med førtidspensionsfradrag
(Tidl.) pligtig afgangsalder – og bevaret fremregning af pensionsalder som personlig ordning Pensionsalder fremregnet til 70-års alderen
Helbred – ansøgt eller uansøgt Ordinær svagelighedspension Optjent pension, Aktuel eller opsat – afhængig af ansættelsestid
Kvalificeret svagelighedspension Pensionsalder fremregnet til det 70. år
Tilskadekomstpension Altid højeste pension på skalatrinnet
Anden utilregnelig årsag Fx personalereduktion (rådighedsløn efterfulgt af pension), uegnethed og/eller samarbejdsvanskeligheder Optjent pension, Aktuel eller opsat – afhængig af ansættelsestid
Disciplinær afsked På grundlag af afholdt tjenstligt forhør eller en af retten afsagt straffedom Altid opsat pension
Jobskifte – ansøgt afsked Altid opsat pension, hvis pågældende Ikke går på alderspension

Om svagelighedspension, generelt: Man kan ansøge om at få sin pension udbetalt, hvis erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold. Det er Helbredsnævnet i Moderniseringsstyrelsen, som vurderer tabet af erhvervsevnen. Hvis betingelsen er opfyldt, kan pensionen opstartes fra den 1. i måneden efter ansøgningen er sendt til Moderniseringsstyrelsen. Kvalificeret svagelighedspension: Hvis man er under 60 år og mister 2/3 af sin erhvervsevne, er man berettiget til kvalificeret svagelighedspension. Pensionsalderen udregnes ud fra, at man (simuleret) er fortsat på arbejdsmarkedet til sit fyldte 70. år. Har man været ansat på deltid, beregnes årene fra fratrædelsestidspunktet som værende fuld tid. For personer, ansat efter 1/1 1997 er der et 10 års forbehold for, om årsagen til den lidelse og følgelidelser, som fører til tabe af erhvervsevne, var kendt på tidspunktet for tjenestemands ansættelsen. Opfylder man ikke de 10 års forbehold kan man istedet få opsat pension. Ordinær svagelighedspension: Afskediges man af helbredsmæssige årsager, uden at være godkendt til kvalificeret svagelighedspension, er man berettiget til ordinær svagelighedspension. Pensionen udregnes i dette tilfælde fra selve fratrædelsestidspunktet, og man skal have været ansat i 10 år, omregnet til fuld tid. Der er mulighed for at få indregnet pensionsalder fra før sit 25. leveår. Opfylder man ikke de 10 års fuldtidsansættelse, vil der evt. kunne udbetales opsat pension istedet for den ordinære svagelighedspension. Tilskadekomstpension: Bliver man uarbejdsdygtig pga. en skade man påføres under sit arbejde som tjenestemand, bliver man automatisk tildelt pensionsalder 37.

Ad 6) Om personen har haft fuld tid eller deltid

Tjenestemandspensionen reduceres i samme forhold som din nedsatte arbejdstid.

Ad 7) Om personen har tilkøbt pensionsalder

For tjenestemænd kan de økonomiske vilkår bestå af et eller flere af følgende elementer:

  • En supplerende ydelse indtil den til enhver tid gældende folkepensionsalder, og/eller
  • Et fratrædelsesbeløb.
  • Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder og/eller

Supplerende ydelse

Tjenestemandens arbejdsgiver kan vælge at udbetale supplerende ydelse ud fra følgende retningslinjer:

  1. Udbetalingen af den supplerende ydelse sker en gang årligt, første gang ved fratrædelsen
  2. Udbetalingen ophører ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Der udbetales fuldt årsbeløb op til folkepensionstidspunktet, selv om den sidste udbetalingsperiode er mindre end et helt år.
  3. Den supplerende ydelse reguleres med den procentregulering, der gælder for tjenestemandspensioner.

Arbejdsgiveren kan iflg. TPL bevilge tjenestemænd, der går på pension før folkepensionsalderen, en årlig supplerende ydelse. Den supplerende ydelse, som beregnes ud fra basislønnen samt eventuelle varige eller midlertidige kvalifikationstillæg og funktionstillæg, fastsættes inden for følgende intervaller:

Tabel 5: Supplerende ydelse
Skalatrin Nyt lønsystem TPL Grundbeløb Supl. Yd. Mindst 01-10-1997 (ekskl. procentregulering) TPL Supl. Yd. Mindst 2017 Reg: 37,9206% TPL Grundbeløb Supl. Yd. Maks. 01-10-1997 (ekskl. procentregulering) TPL Supl. Yd. Maks. 2017 Reg: 37,9206%
01-20 0 kr. – 199.999 12.300 16.964,23 17.700 24.411,95
21-39 200.000 kr. – 265.999 17.800 24.549,87 23.200 31.997,58
40-55 266.000 kr. og derover 23.400 32.273,42 28.700 39.583,21

Se i øvrigt regler for deltid

Ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb

Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd, som er berettiget til pension,

  1. Op til 4 års ekstraordinær pensionsalder
  2. Yde et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn
  3. Kombinere ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb, ved ydelse af:
    1. til og med 2 års pensionsalder kan der ydes 3 – 6 måneders løn.
    2. mere end 2 års og til og med 3½ års pensionsalder kan der ydes op til 3 måneders løn.
    3. mere end 3½ års pensionsalder kan der ikke ydes fratrædelsesbeløb.

Fratrædelsesbeløb

For tjenestemænd (som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse) der skal aftræde til efterløn, kan fratrædelsesbeløbet have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt man kan overgå til efterløn. Det er tjenestemandens arbejdsløshedskasse, der tager stilling til dette. Hvis tjenestemanden dør før fratrædelsestidspunktet eller det andet tidspunkt, der er aftalt for udbetaling af fratrædelsesbeløbet, bortfalder fratrædelsesbeløbet. I de situationer, hvor en tjenestemand har optjent de maksimale 37 års pensionsalder man kan have, kan der ydes et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn. Arbejdsgiveren kan tilbyde fratrædelsesbeløb, til tjenestemænd der ikke kan gå på pension, efter nedenstående regler:

  • 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse
  • 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse.

I særlige tilfælde kan fratrædelsesbeløbet forhøjes og/eller de hertil knyttede beskæftigelseskrav nedsættes. Men der må maksimalt ydes fratrædelsesbeløb svarende til:

  • 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse
  • 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse.

For fratrædelsesbeløber er der i øvrigt nedenstående regler:

  • Beskæftigelsen i staten eller folkekirken anses for uafbrudt, også i tilfælde af tjenestefrihed uden løn. Dog medregnes tjenestefrihedsperioden ikke i beskæftigelsesperioden.
  • Fratrædelsesbeløb beregnes på samme måde som løn under sygdom, men beløbet er eksklusive eget og arbejdsgivers pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning.
  • Der indbetales ikke pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, og der betales ikke feriepenge af fratrædelsesbeløbet.
  • Fratrædelsesbeløb forfalder til betaling ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt.

Ekstraordinær Pensionsalder

Tjenestemænd, med en pligtig afgangsalder på 70 år, kan tillægges ekstraordinær pensionsalder for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år. Herunder: præster, provster, biskopper, dommere samt andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. For tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder skal ansættelsesmyndigheden indbetale et kapitalbeløb til FL § 36. Arbejdsgiver skal betale for den pensionsalder i fulde år, som de tillægger den enkelte tjenestemand. Har en tjenestemand fx en pensionsalder på fratrædelsestidspunktet på 33 år og 1 måned, skal der indbetales for 4 år, hvis tjenestemanden skal have pensionen beregnet efter 37 års pensionsalder. Tjenestemænd, der går på pension i forbindelse med frivillig fratræden, får foretaget førtidspensionsfradrag efter de almindelige regler for tjenestemænd, der søger fratræden på grund af alder, inden de er fyldt 65 år.   Hvis pensioneringen indtræder inden det aftalte fratrædelsestidspunkt, fx ved dødsfald eller pensionering på grund af svagelighed eller tilskadekomst, er aftalen om frivillig fratræden bortfaldet. Som en konsekvens heraf bortfalder eventuel tilkøbt pensionsalder og fratrædelsesbeløb.

Ad 8) Andre forhold

Opsat pension

Opsat pension er en ”hvilende” pension, som tidligere tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspension har ret til, når de er fratrådt deres ansættelse uden ret til straks at få pensionen udbetalt. Dette vil sige at man forlader sin stilling f.eks. før fyldte 60. år, uden at fratrædelsen skyldes sygdom eller anden utilregnelig årsag. Pensionen, der er livsvarig, kan udbetales som en alderspension fra udgangen af den måned, hvori tjenestemanden når efterlønsalderen, og vil blive udbetalt ved folkepensionsalderen. Pensionen kan dog udbetales tidligere, hvis erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller derunder. betingelser for ret til opsat pension(TPL):

  • At man ved fratrædelsen har optjent en pensionsalder på mindst 3 år (hvis man blev tjenestemandsansat før 1. januar 2012)
  • Personer, der er ansat før den 1. januar 2007: Opsat pension kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år
  • Personer, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere: Opsat pension kan udbetales fra den 1. i måneden efter opnået pensionsudbetalingsalder
  • Der er ikke knyttet en erhvervsbegrænsning til udbetalingen
  • Pensionen nedsættes med et fradrag for førtidspension
  • Hvis pensionen skal udbetales, inden det fyldte 62 år, bliver den nedsat med et fradrag, svarende til 50 pct. af førtidspensionstillægget, indtil personen når sin folkepensionsalder

Opsatte pensioner beregnes på samme måde som en almindelig tjenestemandspension, altså pensionsalder og skalatrin ved fratrædelsen. Bliver pensionen udbetalt, før folkepensionsalder og dermed folkepension, får man desuden et førtidspensionstillæg. Tillægget bortfalder naturligvis ved folkepensionsalderen. Pensionen udbetales med de fradrag, der gælder ved førtidspension på samme måde og tidspunkt som tillægget for tjenestemænd. Den opsatte pension bliver reguleret med procentregulering hvert år pr. 1. april og evt. også pr. 1. oktober. Hvis man er fratrådt før den 1. april 1986, er den opsatte pension reduceret med et fast fradrag. Dette fradrag svarer til en regulering, der har været af udbetalte pensioner, fra man fratrådte og indtil den 1. april 1986. Udbetaling sker i månedlige ydelser og er forudbetalt. Udbetalingen påbegyndes automatisk, forudsat at pensionistens folkeregisteradresse er opdateret og korrekt. Det er således vigtigt, også at melde en evt udenlandsk adresse ind og senest 3 måneder inden pensionen skl udbetales.

Fratrædelsesgodtgørelse

Forlader man sin tjenestemandsstilling for en ikke-tjenestemandsstilling, kan man i stedet for opsat pension, få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på nedenstående betingelser: 1. Godtgørelsen skal indbetales i en anden pensionsordning med løbende udbetaling af pension. 2. Pensionen kan ikke tilbagekøbes uden Finansministeriets tilladelse. 3. Godtgørelsen skal genindbetales til staten, hvis man på ny får en tjenestemandsstilling. Anmodning om beregning af godtgørelse i stedet for opsat pension skal indgives senest 1 år efter opsættelsestidspunktet.

Førtidspension

Fratræder man sin tjenestemandsstilling inden den ordinære pensionsalder, berettiges mand til førtidspension. Pensionen nedsættes livsvarigt med et førtidsnedslag. Førtidsnedslaget afsluttes således ikke ved opnåelse af ordinær pensionsalder. For personer født efter 30. juni 1944 udgør nedslaget:

  • 10% ved 60 år
  • 7% ved 61 år
  • 4% ved 62 år
  • 3% ved 63 år
  • 2% ved 64 år

Sideløbende med førtidspensionen kan der udbetales efterløn, hvis man er med i denne ordning.  

Førtidstillæg

Til tjenestemandspensionister under 67 år ydes der et førtidstillæg. Tillægget gives både til egen- og ægtefællepensionister og falder bort, når pensionisten fylder 67 år. Tillægget, afhænger kun af den optjente pensionsalder:

Tabel 6: Førtidstillæg
Pensionsalder Sats pr. år pr. 01-10-17 Pensionsalder Sats pr. år pr. 01-10-17
1 1.227,09 20 24.541,78
2 2.454,18 21 25.768,87
3 3.681,27 22 26.995,96
4 4.908,36 23 28.223,05
5 6.135,45 24 29.450,14
6 7.362,53 25 30.677,23
7 8.589,62 26 31.904,32
8 9.816,71 27 33.131,41
9 11.043,80 28 34.358,49
10 12.270,89 29 35.585,58
11 13.497,98 30 36.812,67
12 14.725,07 31 38.039,76
13 15.952,16 32 39.266,85
14 17.179,25 33 40.493,94
15 18.406,34 34 41.721,03
16 19.633,43 35 42.948,12
17 20.860,51 36 44.175,21
18 22.087,60 37 45.402,30
19 23.314,69

Ægtefællepension

Ægtefællepension

Ved tjenestemandens eventuelle død, er ægtefællen berettiget til ægtefællepension, ud fra nedenstående regler:

    • Ægtefællepensionen udregnes efter pesnionsalderen fra dødsfaldstidspunktet, dog normalt mindst 15 år
    • Der kan fremvises vielsesattest / registreret partnerskabs attest
    • Attesten skal påvise at forholdet er indgået før tjenestemandens fyldte 65 år
    • Attesten skal påvise at forholdet er indgået før tjenestemandens fratrædelse fra tjenestmandsforholdet
    • Attesten skal påvise at forholdet er indgået mindst 3 måneder før dødsfaldstidspunktet. Skyldes dødsfaldet et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, bortfalder denne betingelse
    • Har der været et forhold omkring kvalificeret svagelighedspension, udregnes ægtefællepensionen, bliver den tidsperiode, hvor der har været udbetalt kvalificeret svagelighedspension medregnet i beregningen af pensionsalder (dog er der et maks. på udregningen, at tidspunkt for pensionering ikke må overstige det 70 år)
    • Ægtefællepensionen vil altid blive udregnet ud fra 37 års pensionsalder, hvis dødsfaldet skyldes udførsel af tjenestemandsarbejdet eller følgeskader af skader pådraget i tjenestemandsarbejdet. Dette gælder også hvis tjenestemanden på dødsfaldstidspunktet modtog tilskadekomstpension

Et samlivsforhold giver altså ikke ret til ægtefællepension. Ægtefællepensionen udgør 71 pct. af den opsatte pension. Pensionen bliver udbetalt fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Evt. børn under 18 år har også ret til børnepension, hvis tjenestemanden dør. Den samlede pension til ægtefælle og børn må dog ikke overstige den opsatte pension.

Efterindtægt

Der gælder iøvrigt for ægtefællen, at denne er berettiget til efterindtægt, efter følgende regler:

  • Efterindtægten svarer til sidst udbetalte månedsløn eller pension
  • Den udbetales normalt i 3 måneder efter tjenestemandens død
  • I tilfælde af at dødsfald skyldes tjenestemandsforholdets udførte arbejde, eller som følge af skader heraf, udbetales efterindtægten i 12 måneder

Børnepensionstillæg og børnepension

Børnepensionstillæg og Børnepension

Børnepensionstillæg og børnepension er ikke afhæng af pensionsalder eller løntrin, og det udbetales direkte til barnet fra arbejdsgiveren. Børnepensionstillægget udbetales til børn under 21 år, hvis tjenestemanden er pensioneret. Børnepension udbetales til en afdød tjenestemands børn under 21 år.

Tabel 7: Børnepension
Pensionstype TPL Beløb pr år 01-04-2017 KL Beløb pr år 01-01-2017
Børnepension 30.848,88 32.101,37
Børnepension, til forældreløst barn 61.697,76 64.340,50
Børnepensionstillæg 16.255,68 16.946,21

 

 

Historik

Ved et såkaldt løntrinsprojekt blev alle kommunale tjenestemænd oprykket et løntrin pr. 1. april 2005, mens kommunale tjenestemænd, der allerede var pensioneret den 1. april 2005, ikke fik et ekstra løntrin. Som følge heraf har der siden 1. april 2005 været en opdeling af reguleringen af tjenestemandspensioner i før og fra 1. april 2005. Ikke alle tjenestemænd er dækket af ovenstående aftaler. For nærmere informationer herom, kontaktes disses egne personale organisationer.

Kilder:

  1. Borger.dk, https://www.borger.dk, “Om tjenestemandspension, 2017, set 03-10-2017
  2. Kommunernes Landsforening, www.kl.dk, “Reguleringer af tjenestemandspensioner pr 1. januar 2017“, 2017, set 03-10-2017
  3. Kommunernes Landsforening, www.kl.dk, “Tjenestemænd“, 2017 set 03-10-2017
  4. Moderniseringsstyrelsen, http://www.modst.dk, Pensionstabeller, 2017, set 03-10-2017
  5. Sampension, https://fakk.dk, “Pensionsregler for Tjenestemænd, 2012, set 03-10-2017

Forslag til forbedringer af artikel:

  1. Ingen emner modtaget

 

Seneste kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Back To Top