skip to Main Content

Varmetillæg

Udvikling i kr.

  • 2010
  • 2011
  • 2012
  • 2013
  • 2014
  • 2015
  • 2016

Hvad er Varmetillæg?

Varmetillæg er et tilskud til varmeudgifter såsom udgifter til el, gas, olie eller andre slags brændsel.

Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist (eller førtidspensionist på gamle regler, dvs. tilkendt førtidspension før 1. januar 2003).

Vær opmærksom på:

  • Nævnte beløb i denne artikel er for 2018
  • Man kan ikke få dækket alle sine udgifter til varme
  • Varmetillægget beregnes ud fra forventede varmeudgifter
  • Der er et loft på, hvor stor en varmeudgift, man kan få varmetillæg til
  • Tilskuddet, som vurderes årligt, er afhængigt af den personlige tillægsprocent (som skal være over 0)
  • Der er ikke skat på tilskuddet
  • Formue har ingen betydning ift. fastsættelse af tilskuddet
Varmetillæg Folkepension https://www.trusthansen.dk

Statistik

I 2016 udbetaltes der iflg. Danmarks Statistik (Varmetillæg med 25 pct. kommunal medfinansiering) kr.  106.569.000, dvs. kr. 106 mio. i varmetillæg.

Om Varmetillæg

Både som ejer og lejer har man mulighed for at søge tillægget, hvis man er folkepensionist og har en lav indkomst, såfremt boligen er en helårsbolig.

Man søger om varmetillæg på Borger.dk, hvor man bl.a. skal vedhæfte varmeregnskaber (f.eks. varmeårsopgørelse, kvitteringer for olie eller lign). for de seneste tre år.

Er man lige flyttet ind, har man som regel ingen dokumentation for varme udgifterne. I så tilfælde vil beregningen blive foretaget på baggrund af et forventet forbrug (aconto). Der skal efterfølgende indsendes årlig dokumentation for varmeudgifterne indtil der haves dokumentation for en sammenhængende 3 års periode.

Bor ansøger sammen med en ikke pensionist (over 18 år), vil varmeudgiften skulle fordeles forholdsmæssigt (sandsynligvis divideret med 2), før beregning foretages. Bor man med ægtefælle som også er pensionist, vil man få et fælles varmetillæg.

Det er muligt at søge hjælp ved Udbetaling Danmark, hvis man har svært ved at bruge selvbetjeningsløsninger på internettet.
Man kan også henvende sig til kommunens borgerservice og bede om at blive fritaget for digital selvbetjening (og i stedet få en ansøgningsblanket).

Varmetillægget udbetales af Udbetaling Danmark sammen med folkepensionen.

Efter senest 8 uger skal man have svar på sin ansøgning.

Bemærk, for pensionister i lejebolig med kollektiv varmeforsyning

Modtager du varme fra en kollektiv varmeforsyning (fjernvarme, el værker eller lign) vil maks. 90% af varmeregningen indgå i beregningen.

Dette skyldes at 10% af varmeregningen anses for at være udgifter til driften af den kollektive varmeforsyning og dermed en udgift som ikke har med opvarmningen at gøre.
Hvis du fx har varmeudgifter på 10.000 kr., kan du kun få varmetillæg ud fra de 9.000 kr.

Den del af varmeregningen som medtages i beregningen af varmetillæget,  kan yderligere blive nedsat, hvis man modtager boligstøtte.
Dette skyldes, at man får et tilskud gennem boligstøtten til varmeudgiften. Dvs., at der i boligstøtten er et tilskud pr. kvm, som gives til kompensation for drift og vedligeholdelse af den kollektive varmeforsyning. Dette tilskud trækkes også fra før beregning af varmetilskuddet.

I 2014 er dette tilskud på kr. 30,75 pr. kvm. Hvis dette tilskud overstiger de 10%, som allerede er fratrukket din varmeregning, vil den del som overstiger de 10% også blive fratrukket i din varmeregning!

Bemærk, for pensionister der bruger el eller gas til varme og husholdning

Benytter man el til varme og husholdning, bliver varmetillægget nedsat med:

  • Kr. 3.500 om året for enlige
  • kr. 4.500 om året for gifte/samlevende

Benytter man gas til varme og husholdning, bliver varmetillægget nedsat med:

  • Kr. 700 om året for enlige
  • Kr. 800 om året for gifte/samlevende

 

Hvornår bør man beregne varmetillæg på ny?

  • Hvis varmeudgifterne ændrer sig mere en 10% op eller ned i forhold til sidste 3 års gennemsnit
  • Ændringer i indkomster i husstanden
  • Ændringer i husstandens størrelse
  • Ændringer i opvarmnings formen af boligen
  • Ved flytning
  • Hvis man flytter sammen / bliver gift
  • Hvis man flytter fra hinanden, bliver separeret eller skilt

Sådan bliver Varmetillægget udregnet

Den personlige tillægsprocent (står på pensionsmeddelelsen) går fra 0 til 100 og beregnes på baggrund af husstandens indtægt ud, over folkepensionen.
En tillægsprocent 100 giver maksimalt tilskud, mens en tillægsprocent på 0 betyder, at man ikke kan få varmetillæg.

Har man en tillægsprocent lavere end 100, bliver varmetillægget reduceret, så en tillægsprocent på eksempelvis 75 procent giver en tilsvarende procentdel af tilskudsbeløbet.

Udbetaling Danmark benytter oplysninger fra SKAT til udregning af varmetillægget.

Det er derfor vigtigt, at man retter sin selvangivelse, hvis der sker ændringer i sine indtægter, i forhold til sin sidste årsopgørelse.
Man kan indberette sin indtægt ved skat, her.

Varmetillæg beregnes ud fra forventede varmeudgifter, dvs. et gennemsnit af de sidste tre års dokumenterede varmeudgifter.
Har man ikke haft varmeudgifter i pågældende bolig, regner man ud fra et eller to år.

Udbetaling Danmark vurderer årligt omkring årsskiftet, om man stadig har ret til varmetillæg.
Man får i denne forbindelse en blanket, som skal udfyldes og sendes retur.

Der ydes ikke tillæg for varmeudgifter, der overstiger 21.600 kr. årligt.

For de enlige

Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. 5.100 årligt/767 månedligt for enlige.
Dog er maksimum tilskuddet på kr. 9.199 årligt.

Tilskuddet størrelse:

Varmeudgift i kr. Varmetillæg
5.100 – 13.100 75%
13.101 – 17.400 50%
17.401  – 21.600 25%

For de gifte og samlevende

Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. 7.650 for par.
Dog er maksimum tilskuddet på kr. 7.287 årligt/607 månedligt for par.

Tilskuddet størrelse:

Varmeudgift i kr. Varmetillæg
7.651 – 13.100 75%
13.101 – 17.400 50%
17.401  – 21.600 25%

Eksempel

 

En enlig person med en 3. års gennemsnitlig årlig varmeregning  på kr.10.000.  Personen bor i lejebolig på 60 kvm og modtager boligstøtte. Opvarmningen af lejligheden sker via det lokale fjernvarmeværk. Personen har en tillægsprocent på 50, og bor i en lejlighed på 70 kvm.

Først beregnes den varmeandel, som skal med i beregningen:
Personen har fjernvarme som opvarmning trækkes 10% fra (drift fjernvarmeværk). Driften udgør 0,1*10.000 = kr. 1.000.
Personen modtager boligstøtte, (hvori indgår drift fjernvarmeværk). Kompensation udgør kr.33 * 70 kvm = kr. 2.310.

Samlet fratræk i varmeregningen udgør kr. 2.310 – 1.000) = 1.310.
Varmeregningen som medtages i beregningen er derfor på kr. 10.000-1.310 = kr. 8.690.
Personen er enlig, hvorfor egenbetaling er på 5.100. Der gives 75% tilskud til beløbet mellem 5.100 og 13.100.
Tilskuddet udgør derfor (8.690-5.100)*0,75 = kr. 2.692,50.
Til slut gør tillægsprocenten på 50 sig gældende, dvs.  2.692,50 * 50% = kr. 1.346,25.

Tilskuddet bliver årlig 1.346,25 svarende til kr. 112,19 pr. md.

Seneste kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Back To Top