skip to Main Content

Personligt Tillæg

Ældrecheck, calculator with a spoon balancing, Trust Hansen

Hvad er Personligt Tillæg?

Personligt Tillæg er et engangsbeløb eller en løbende ydelse, som bevilges til økonomisk dårligt stillede folkepensionister (og førtidspension efter reglerne fra før 2003).

Vær opmærksom på:

  • Nævnte beløb i denne artikel er for 2018
  • Det er kommunen, som behandler de enkelte sager om personligt tillæg for hjemmeboende dansker. For udenlandsdanskere, er det Udbetaling Danmark, som behandler sagerne
  • Vurderingen (udgiften skal være rimelig og nødvendig) bliver set i forhold til den udgift, som ansøgeren ønsker dækket af det personlige tillæg samt ansøgerens indtægter, udgifter og formue.
  • Indtægter inkluderer fx ATP, renteindtægter og ratepension og andre sociale indtægter. Også formue indgår i vurderingen
  • Pensionisten skal selv ansøge om personligt tillæg
  • Ansøgerens økonomiske forhold skal være særligt vanskelige
  • Personligt tillæg er ikke skattepligtig
  • Udenlandsdanskere skal kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg
Ældrecheck, a brick in a puzzle Trusthansen

Statistik

Ved Danmarks Statistik benyttes variablen “BIST_PLEJ”, kode 2 om Personligt Tillæg, med værdisæt fra 1984 til 1999.

Der er dog ikke fundet aktuelle data, hverken fra Danmarks Statistik eller andre organisationer.

Om Personligt Tillæg

Ulig andre sociale ydelser, findes der ikke regler for, hvad man kan søge om. Det er op til den enkelte kommune og den enkelte situation, der afgør om en udgift kan godkendes som personligt tillæg.  Der er, som udgangspunkt, ikke begrænsninger i, hvad bevilling af et personligt tillæg gives til, når blot udgiften er rimelig og nødvendig.

Det kunne f.eks. være udgifter til egenbetaling af briller. tandlæge, højskoleophold, flytning, som man ikke kan få dækket ved andre former for tillæg (såsom helbredstillæg, varmetillæg eller ældrecheck).

Der kan endvidere være særlige forhold for pensionister med værgepligt eller pensionister med brøkpension.

Kommunen bør vejlede ansøgeren om muligheden for tildeling af personligt tillæg og være opmærksom på, om ansøgerens forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Personligt tillæg er som udgangspunkt ikke tilbagebetalingspligtig. Der kan dog være tilfælde, hvor en ansøgers økonomiske situation vurderes forbedret, og hvor tilbagebetaling vil blive krævet. Der kan dog kun kræves tilbagebetaling, hvis ansøgeren er blevet gjort opmærksom på det ved tildelingen.
Det bemærkes, at i undersøgelsen “Praksisundersøgelse om personligt tillæg til folkepensionister – for Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter – 2006 – 2007” er det fundet, at ” at den fastsatte tilbagebetalingspligt i 7 ud af 8 sager ikke var lovhjemlet. Afgørelsen om tilbagebetalingspligt ville i disse 7 sager være blevet omgjort, såfremt det havde drejet sig om en klagesag”.

Sådan bliver Personligt Tillæg udregnet

Beskæftigelsesministeriet udsender årligt en vejledende formuegrænse for udbetaling af personligt tillæg, som i 2018 er på 86.000 kroner.

Der er ikke faste regler for hvordan tillægget godkendes, men de fleste kommuner definerer et såkaldt rådighedsbeløb, som afgør, om man kan få personligt tillæg. Beløbet er den enkelte kommunes vurdering af hvad man med rimelighed skal have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser, når alle faste udgifter er betalt. Der kan være store forskelle på, hvad de enkelte kommuner godkender.

Kommunen (for danskere), eller Udbetaling Danmark (for udenlandsdanskere) tager i hver enkelt ansøgning stilling til, om tillægget kan bevilges.

Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge op på ansøgerens forhold, f.eks. ved at periodisk revurdering af sagen.

Får man afslag, skal man klage inden for 4 uger, hvorefter ny afgørelse vil finde sted indenfor 4 uger. Fastholdes afslaget af kommunen eller Udbetaling Danmark, vil sagen blive sendt videre til Ankestyrelsen.

Eksempler på Personligt Tillæg

Fra nævnte undersøgelser, “Praksisundersøgelse om personligt tillæg til folkepensionister”, findes nedenfor eksempler på ansøgninger, undersøgelsens vurdering af, om kommunen vurderede og handlede på et oplyst grundlag:

Eksempel 1. (sag nr. 9)

Ansøgeren er en nu 72 årig enlig kvinde, der ansøgte om hjælp til betaling af husleje for november 2005 – kr. 2.871.-

Det er oplyst, at ansøgeren havde et rådighedsbeløb på kr. 4.823.- om måneden, at hun havde solgt indbo til en værdi af kr. 2.500.- og at hun var i færd med at sælge en legetøjssamling, hvis værdi ikke var angivet.

Kommunen bevilgede et personligt tillæg til det ansøgte, men mod tilbagebetaling efter bestemmelsen i pensionslovens § 43 stk. 1 nr. 2 (at ansøgeren ville være i stand til at tilbagebetale det bevilgede tillæg i løbet af kortere tid).

Nævnet finder pga. de manglende oplysninger om legetøjssamlingens værdi, at det ikke er muligt at vurdere, om ansøgeren var særlig vanskeligt økonomisk stillet, da det ikke er oplyst, hvilken værdi legetøjssamlingen havde.

Hermed kan det heller ikke vurderes, om ansøgeren opfyldte betingelserne for den givne bevilling.

Sagen ville, såfremt der havde været tale om en ankesag, være blevet hjemvist til fornyet vurdering og afgørelse efter nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold, herunder værdien af den legetøjssamling, som skulle sælges.

Eksempel 6. (Sag nr. 10)

Ansøgeren er en nu 70 årig enlig mand.

Ansøgeren søgte om personligt tillæg til dobbelt husleje og flyttehjælp – i alt kr. 4.779.-

Om ansøgerens økonomiske forhold er oplyst, at han havde et rådighedsbeløb efter afholdelse af rimelige faste udgifter på kr. 3.468.- om måneden.

Kommunen bevilgede det ansøgte.

Nævnet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at kommunen kunne bevilge det ansøgte.

Eksempel 7. (Sag nr. 42)

Ansøger er en nu 73 årig enlig kvinde.

Ansøger søgte om hjælp til dobbelt husleje i forbindelse med flytning til centerbolig.

Vedrørende ansøgerens økonomiske forhold er oplyst, at hun havde et rådighedsbeløb på kr. 2.524.- om måneden efter betaling af
rimelige udgifter.

Ansøger søgte om i alt kr. 4.902.- og det er oplyst, at flytningen var nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Nævnet har herefter vurderet, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til at kommunen kunne bevilge det ansøgte personlige tillæg til dobbelt
husleje i forbindelse med flytningen.

Vedrørende oplysningsniveauet er sagen i orden.

Eksempel 13. (Sag nr. 42)

Ansøgeren er en nu 73 årig enlig kvinde.

Ansøgeren fik bevilget et personligt tillæg til dobbelt husleje og fraflytningsregning.

Ansøgeren fik bevilget i alt kr. 18.803.- dog mod tilbagebetaling efter pensionslovens § 43 stk. 1 nr. 2 – altså, at hun skulle kunne tilbagebetale beløbet inden for en kortere tid.

Det fremgår af sagen, at ansøger havde et rådighedsbeløb om måneden på kr. 2.524.-

Nævnet har på denne baggrund fundet, at ansøgeren ikke ville have mulighed for at tilbagebetale det bevilgede inden for en kortere tid.

Sagen ville derfor være blevet omgjort i nævnet.

Eksempel 14. (Sag nr. 64)

Ansøgeren er en nu 74 årig enlig mand.

Ansøgeren ansøgte om tilskud til betaling af kørsel til fysiurgisk behandling 2 gange om ugen.

Han fik det bevilget og af journalnotat af 29. september 2005 fremgår: ”Grundet det lave rådighedsbeløb (kr. 2.636) bevilges han kørsel til fysiurgisk behandling. Han skal komme og dokumentere for fremmødet hver måned.”

Seneste kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Back To Top